Om Inka Food

 
Inka Food blev stiftet i 2004 med en vision om at være med til at gøre det sjovere og mere inspirerende at købe ind og gøre det lettere tilgængeligt for den almindelige husholdning at eksperimentere med nye eksotiske retter og smagsoplevelser fra hele verden.      
   
Inka Food har igennem mange år stået for import af "Fine Food" og specialiteter til Dansk Detail- og Catering handel: Inco, Rema, Hørkram, SuperGros og Dansk Cater samt håndteret ”Private Brands” produkter for især Irma, Coop og Salling Group.
Før Inka Food, havde vi "Berendtsen Food" og i det regi arbejdet med produkt udvikling og været engageret i andre projekter, bl.a. "Magazzino Italiano" et 500 m2 stort Italiensk Handelshus på Islev Butiks Torv.
Vi har derfor årelang erfaring med import - salg - marketing og international trade, ligesom vi har stor varekundskab indenfor kategorien - og det har vi valgt at dele i beskrivelserne om hvert enkelt unikke produkt.

Inka Food står således for både produkt udvikling - salg og markedsføring af produkter under eget navn - tilbyder professionel håndtering ved udvikling af Private Brands produkter samt distribuerer og sælger udvalgte agenturer fra både ind- og udland.
Med mere end 30 års virke, er der derfor opbygget et stort professionelt netværk med stabile samhandelsaftaler imellem internationale samarbejdspartnere producenter, leverandører og indkøbere. 

På rejser rundt efter nye smagsoplevelser til de danske "Foodies", henter vi inspiration på Fine Food messer og Farmer's Market's, ligesom vi besøger Food Hall's og nye trendy "Eateries", men vi opsøger også de mere alternative og kreative Street Food miljøer, hvor de nye idéer ofte begynder.
Vi går efter lokalt håndværk med stolte traditioner - klassiske hverdags produkter af høj kvalitet - eksotiske eller unikke smagsoplevelser - nye originale "Fine Food" produkter - og især bæredygtige basis varer, fremdyrket af farmere, der værner om mennesker og natur.
Vi står selv for import af sortimentet i Webshoppen og alle produkter er særlig udvalgt. 

Lorenzos IS ballade var vores fysiske butik i Stengade 10 i Helsingør, der fungerede som IS butik for Sammontana's agentur og Showroom for Inka Food's sortiment, men baglokalerne fungerede også som værksted.
Det var dér vi afprøvede nye idéer, forberedte messer og igangsatte nye projekter.
Det var også dér vi havde den direkte kontakt med kunderne og i dialog med dem, holdt os opdaterede om efterspørgslen efter tidens nye "Foodie Trends". 

Har du spørgsmål til din ordre eller behov for hjælp til gavekasser, kan vi kontaktes via mail her: kontakt@lorenzosisballade.dk

B2B
Vi handler også Business to Business B2B.
Send en mail, hvis du selv er indkøber til: kb@inkafood.dk